Viser opslag med etiketten far. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten far. Vis alle opslag

mandag den 5. november 2007

Den første scanning

Vi var ude på Skejby sygehus her til morgen for at få foretaget den allerførste scanning af "lille my".

Grunden til at Christina skulle scannes var at der var en vis usikkerhed mht. terminsdatoen, så dagens scanning var "kun" for at kunne fastsætte mere præcist hvor langt henne "vi" er (jeg skal lige vænne mig til at "vi" er gravide).

Scanningen gik godt (bortset fra at Christina blev skældt en anelse ud for at have tabt sig for meget).
Vi kunne se hjertet slå... og tro mig, det er sq noget særligt. Også selvom det bare er en 2cm lang lille snotklat!
Men, det betyder at Christina "kun" er 8 uger og 5 dage henne, så formentligt stadig en del uger til kvalmen forsvinder :-(
Og det bliver ikke tvillinger... denne gang ;-)

torsdag den 1. november 2007

Jeg skal være far!!

Jeg har faktisk vidst det et stykke tid, men nu er det endeligt semi-officielt (dvs. den nærmeste familie ved det - arbejdet og fjernere aner det ikke).

Min fantastiske kone er nu i 9. uge (9+5), har haft kvalme i 2½ uge.
Vi vidste det begge et par dage før hun tog den første graviditetstest.
Hun havde gået og været lidt sløj, men hun strålede på en helt speciel måde... Det er godtnok underligt. Jeg skal være far! ;-)

Og i dag fik vi nøglerne til vores nye hus.

Det ligger rigtigt godt i Brabrand (Århus), tæt ved Brabrand søen.

Det er bare super dejligt!