I går aftes kom Søs forbi, vi var ude og kigge på huset, og vi havde en hyggelig (omend afslappet) aften.
Så... lørdag morgen skal (selvfølgelig) bestå af shopping og håropsætning (for kvinderne) og husistandsættelse (for mig ;-)
Jeg blev sat af ude ved hytten kl. ca. 9:30, og til min store glæde så det ud til at håndværkerne allerede var i fuld gang! Det lover sq godt.
Da jeg kom ind i huset (og fik hilst på dem der tullede rundt der: Robert og Ronny), viste det sig at det som Johnny havde antydet nok skulle gøres "inden alt for længe", faktisk betød at de var i fuld gang med badeværelset (havde stort set banket halvdelen af de vægge ned der skulle ned), og var i fuld gang med bryggerset.
Som jeg forlod listen fredag aften:
- Badeværelset:
* 3 døre skal tages ned (med karm).
* Elementerne skal ud (med vask + bordplade)
* Visse dele af mur-værket skal "demonteres" - Køkkenet:
* Hårdehvidevarer skal væk (opvaskemaskine, kølefrys, ovn)
* Gulvelementerne skal helst også demonteres (pænt!)
* Linoleummet skal fjernes - Bryggerset:
* Alt skal ud (gamle grimme elementer)
* Hårdehvidevarer skal væk (tørretumbler + vaskemaskine)
Viser det sig at trin 3 gerne skulle være klaret allerede (han stod faktisk og funderede over hvordan pokker han skulle komme videre) og trin 1.3 var stort set allerede overstået.
Så jeg fik lidt travlt!
Fik Ronny til at hjælpe med at få afmonteret tørretumbler og vaskemaskine og båret dem ind i stuen. Dernæst gik jeg igang med at skille de elementer (med vask) ad der var i bryggerset. Da de alligevel bare "skulle ud" tog det ikke så lang tid. Men... der var selvfølgeligt visse problemer:
- Igen, ventilerne til håndvasken var ikke helt trivielle at få lukket (pga. rust og lign).
- Det var ret svært at komme til at skrue elementerne fri af muren, men lidt "brute force" løste problemet.
Da jeg skulle til det skab hvor fjernvarme enheden sad blev jeg lidt betænkelig, for rørene var faktisk lagt ind igennem skabet... så det var lidt svært at få ned uden at komme til vride i rørene.
Jeg spurge Robert om de havde noget værktøj jeg kunne bruge til at gøre det lidt blidere, men han mente at en murhammer nok kunne klare jobbet, hvorefter han bankede pladen i smadder (lidt af en præstation, da der faktisk var to lag spånplade, men det lykkedes).
Desværre opdagede jeg bagefter at det dryppede lidt fra den varme indgang til måleren, så jeg blev nødt til at lukke for det varme vand (og så bede Robert om at sørge for at smeden kiggede på det når han kom mandag).
Men... der var jo lige pludseligt travlt, så jeg gik i gang med køkkenet, og fik da også ryddet alle elementerne. Det der var "vask-elementet" blev nødt til at blive ofret, fordi bagbeklædningen igen var blevet en "integreret del" af både el-installationen til opvaskemaskinen og den generelle rørlægning til vasken.
Små lektioner:
- Lister kan godt sidde ret godt fast på en bordplade hvis den er lakeret (efter listerne er sat på).
- Hvis bordpladen "passer præcis", kan den godt være ret svær at få lirket ud (fik hjælp af Robert).
Men det lykkedes mig da at gøre et vis indhug, samtidigt med at listen også voksede lidt (da jeg fik snakket med Robert og Ronny).
Så listen endte med at hedde:
- Badeværelset:
* 3 døre skal tages ned (med karm).
* Elementerne skal ud (med vask + bordplade)
* Der skal måles op og bestilles et vindue (-25 mm til fuger) - Soveværelset:
* De faste skabe skal demonteres (så der er plads til dørhul) - Køkkenet:
* Hårdehvidevarer skal væk (opvaskemaskine, kølefrys, ovn)
* Gulvelementerne skal helst også demonteres (pænt!)
* Linoleummet skal fjernes
* Døren (med karm) mellem Bryggers og Køkken skal ned - Bryggerset:
* Alt skal ud (gamle grimme elementer)
* Hårdehvidevarer skal væk (tørretumbler + vaskemaskine)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar